I klassisk biologi (som Carl von Linné grundlagde i 1700-tallet) brugte man faste niveauer som Klasse, Orden og Familie baseret på, hvor meget dyr ligner hinanden af ydre udseende.
I dag bruger forskere derimod kladistik (fylogenetisk systematik). Her inddeler man organismer efter deres faktiske slægtskab og fælles evolutionære historie.
Klassiske Ranks (Klasse, Orden)
- Baseret på fysisk lighed
- Faste niveauer (kasser)
- Kan udelade efterkommere (f.eks. udelukker den klassiske klasse Krybdyr fuglene, selvom fugle nedstammer direkte fra dinosaurer)
Klader (Monofyletiske grupper)
- Baseret på fælles stamfader
- Ingen faste niveauer (grene på en busk)
- Inkluderer altid den fælles stamfader og alle efterkommere (f.eks. er fugle en del af kladerne Dinosauria og Reptilia)
Eksempel: Klovdyr og Hvaler tilhørte førhen to helt forskellige ordner (Artiodactyla og Cetacea). Men genetiske analyser har afsløret, at hvaler udviklede sig fra klovdyr, og at flodheste er hvalernes nærmeste nulevende slægtninge! I dag samles de derfor i den fælles klad Cetartiodactyla.
En klad er således en uafskåret gren på livets træ: Skærer man ét sted på grenen, får man stamfaderen og alle grene der vokser ud derfra.